1. Du bliver del af et unikt fælleskab.
JCI er ikke et traditionelt erhvervsnetværk, hvor der bliver byttet visitkort. I stedet er JCI et tværfagligt og socialt fælleskab, som har personlig samt faglig udvikling i fokus. Her kan du møde ligesindede, handlekraftige og ambitiøse mennesker. Du kan være dén, du er; få god energi, nyt viden, nyt perspektiv og gode oplevelser.
2. Du kan, hvad du vil!
I JCI er det kun fantasien, der sætter grænser. Gennem afdelingsaftener, praktisk træning og projekter kan du udvikle et væld af kompetencer, f.eks. indenfor ledelse, marketing, økonomi, HR, public speaking m.m. Er der noget, du gerne vil udvikle og udfordre dig selv indenfor, laver vi et projekt, der får det til at ske.
3. Du kan få netværk for livet.
Hos os kan du udveksle erfaring med folk fra forskellige brancher, udleve din skabertrang, udfordre dig selv, få gode sparringspartnere samt hjælp til din karriere og livet generelt. Måske du bliver ét af de medlemmer, der finder venner for livet, forretningspartnere eller en ægtefælle igennem JCI? Der er i hvert fald rig mulighed for netværk lokalt, på tværs af afdelinger og endda grænser.
For at blive medlem skal du være mellem 18 og 40 år, og have lyst til at bidrage og udvikle dig personligt samt fagligt. JCI er dét vi skaber sammen og dét vi giver til hinanden. Derfor forventer vi, at du som medlem deltager aktivt.